lørdag den 18. maj 2013

Pandekager af kikærtemel, glutenfri



I min søgen efter muligheder ud i glutenfri mel, faldt jeg over kikærtemel i min lokale SuperBest. Tænkte at det måtte jeg helt bestemt forsøge mig lidt med, især da det "kun" koster 20 kr kiloet, hvilket er okay billigt når det skal være glutenfrit.
Det mest nærliggende for mig at starte op med var pandekager! I min optik er pandekager noget af det hyggeligste man kan spise, især i weekenden ;)

Opskriften giver ca. 8 pandekager, afhængigt af tykkelse og pandens størrelse.

Ingredienser
150 g kikærtemel
1/2 tsk salt
1 tsk akacie honning
50 g sesamfrø
3 dl vand

Fremgangsmåde
Bland kikærtemel, salt, honning og sesamfrø i en skål.

Tilsæt vandet og pisk dejen grundigt. Der er ingen grund til at bruge håndmixer her da det er en meget nem dej at arbejde med.

Lad herefter dejen hvile i 20-30 min.

Bag pandekagerne i lidt olivenolie på en pande ved jævn varme.

Velbekomme ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar