onsdag den 5. juni 2013

Pizza, glutenfri


Egentligt er dette bare opskriften på pizzabunden, fyldet kan man selv variere alt efter hvad man selv foretrækker. Denne pizzabund kommer okay tæt på en almindelig pizza.

Ingredienser
4 dl lunkent vand
25 g gær
1,5 tsk honning
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
2 spsk fiberhusk
100 g kikærtemel
50 g maizena
300 g rismel

Fremgangsmåde
Gær og honning røres ud i vandet. Lad det stå i et par minutter så gæren begynder at arbejde.

Tilsæt salt, olie og fiberhusk og rør godt sammen.

Tilsæt kikærtemel, maizena og rismel, rør det grundigt sammen i røremaskine. Hold gerne lidt rismel tilbage til æltning.

Ælt dejen grundigt, og lad den hæve i 40 min.

Rul pizzaer ud, dejen giver 4 pizzaer af frokoststørrelse, eller 2 store. Læg dejen på en bageplade med bagepapir og kom fyldet på. Eller kan det anbefales at bruge en pizzasten, hvis man har en sådan.

Bag pizzaerne ved 225ºC i bunden af ovnen til de er gyldne og osten er smeltet. Det er svært at sætte et præcist minuttal på da alle ovne er forskellige, men pizzaen skal have en 15-20 min.

Velbekomme ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar